Campingvogn stor succes

Campingvogn stor succes

29-08-2018

Den 9.-12. august blev der i Hadsten afholdt det årlige Lilleåmarked, det var en stor begivenhed for Natteravnene Hadsten-Hinnerup

Da tre medlemmer af bestyrelsen, havde taget initiativ til, med støtte fra resten af bestyrelsen, at indkøbe, istandsætte og male en campingvogn i Natteravnenes farver og logo.

Det er tænkt, at den skal bruges når der er messer, markeder eller hvor det ellers kunne tænkes, at vi kan hverve nye medlemmer,

så kan vi uanset vind og vejr, stille op og være værter og ambassadører, vi byder også på kaffe, for interesserede der vil vide mere om Natteravnene, hvor vi også vil forsøge at hverve nye medlemmer.

Vognen vakte stor bevågenhed på markedet i Hadsten, og vi fik straks henvendelser fra kolleger i området, hvordan og hvorledes vi havde fået det i stand, og hvor meget Natteravnenes landsforening havde givet til projektet.

Her kunne vi stolt fortælle, at det ikke var midler fra landsforeningen, men donationer fra lokale virksomheder, der havde taget ideen til sig og fundet den for vigtig og spændende og derfor var med til at sponsorere logo og maling.

 Så stor tak til Kreativ Marketing, Poul Sørensen og til

 Christian Malmkjær Auto v/Martin Silkjær Jensen

samt Kronjyllands Malerfirma A/S Ove Lind

De tre initiativtagere på billedet formand Heidi Hagen Siem og to bestyrelsesmedlemmer, Ingrid Netopil og Niels Peter Elgaard, hev en weekend ud af kalenderen, fik vognen hentet og bragt hjem, afleveret hos autoforhandler og mekaniker for reparation og syn,

Hvorefter vi med stor hjælp fra Heidis mand René Siem, fik vognen gjort ren, syet og lavet nyt interiør, malet. 

Herefter var det bare at gå i krig og klargøre til første opgave, som var Lilleåmarked Hadsten.

Den store efterspørgsel på vognen, har gjort, at vi også stiller op til 20 års. jubilæet for Natteravnene i Randers den 29/9, Hvilket vi glæder os meget til.